Menuen Elevprodukter rummer følgende muligheder:

OBS. Hvis du ikke ser alle punkter i menuen på din computer, skyldes det sandsynligvis, at skolen har valgt at deaktivere de manglende menupunkter.

Klik på et af ovenstående links for at få mere at vide.


Præsentationsmapper


 

Elever kan gemme elektroniske produkter som fx. tekster skrevet i Word eller et andet tekstbehandlingsprogram, regneark, digitale fotos mm. i præsentationsmapper i ElevIntra. Hvis der er givet adgang til, at elevens produkter må kunne ses i ForældreIntra, vil forældrene kunne se deres eget barns produkter her.


Webaviser


 

I ElevIntra findes et værktøj til fremstilling af elektroniske aviser. Hvis klassen har arbejdet med dette værktøj og har valgt at udgive de færdige aviser i ForældreIntra, så kan forældrene få adgang til webaviserne her.
 

Elevernes websider


 

Her er der adgang til elevernes websider. Det kan dreje sig om hjemmesider, som klassens elever har lavet hjemme eller i skolen ved hjælp af et eller andet webside-redigeringsprogram, og som er anbragt på en vilkårlig webserver på nettet. Men det kan også være links til websider, som eleverne har lavet i ElevIntras indbyggede websideværksted, og som er offentliggjort.

Fællesdokumenter


 

Fællesdokumenter er produkter, som er fremstillet ved hjælp af et værktøj i ElevIntra, der giver mulighed for at grupper af elever man arbejde på samme projekt. Hvis de færdige produkter er offentliggjorte, kan forældrene se dem her.
 

Spørgeskemaer


 

Hvis der er en igangværende spørgeskemaundersøgelse, hvor klassens forældre er i målgruppen, og hvor den pågældende forældre endnu ikke har udfyldt spørgeskemaet, så viser der et link til undersøgelsen i dialog-delen. Når man har besvaret undersøgelsens spørgsmål, forsvinder linket automatisk.

Spørgeskemaet oprettes af skolens medarbejdere i PersonaleIntra. ForældreIntra giver ikke mulighed for at oprette nye spørgeskemaer.


Galleri


 

Eleverne kan lave slideshows af fotos eller indskannede billeder i ElevIntras galleriværksted. Hvis der findes offentliggjorte udstillinger i galleriet, kan forældrene se dem her.


Elevernes blogs


 

Elever kan oprette en blog i ElevIntra. Hvis bloggen er gjort tilgængelig i ForældreIntra, kan forældrene læse bloggen her.


Elevernes billeder


 

Klassen har et billedarkiv i ElevIntra, der er bygget op på samme måde som ForældreIntras billedarkiv. Her kan forældrene se elevernes billeder i ElevIntras billedarkiv. Forældre kan ikke sende billeder til elevernes billedarkiv.


Bogkassen


 

Her kan forældrene se en oversigt over bøger fra Bogkassen, som eleven har læst. Oversigten indeholder også statistik over elevernes svar på kontrolspørgsmål om bøgernes indhold.


Seneste læsekontrakt


 

Her kan forældrene se elevens nyeste/seneste læsekontrakt. Eleven kan i en læsekontrakt forpligte sig til i en periode at læse et bestemt antal sider. Oversigten viser, hvor mange sider eleven skal læse i perioden, samt titler og antal sider der er blevet læst.