Der er to metoder til at få uddannelsesplaner fra UVVej ind i SkoleIntra:

Metode 1: Uddannelsesplaner hentes automatisk fra en webservice

SkoleIntra kan automatisk hente uddannelsesplaner fra en webservice hos UV-Data. For at importere uddannelsesplaner på denne måde, skal webtjenesten UVVej webservices være aktiveret. Hvis webservicen er aktiv, kan man vælge punktet "Hent uddannelsesplaner" fra valgboksen "Vælg handling..." i elevplan-oversigten og derefter vælge en klasse. Der kan kun vælges klasser i overbygningen. Når klassen er valgt, og man klikker OK, importeres uddannelsesplaner automatisk.

Metode 2: Uddannelsesplaner importeres fra en XML-fil

UU-vejlederen kan eksportere uddannelsesplaner i form af en XML-fil fra systemet UVvej. Denne fil indeholder oplysninger om alle de elever, hvis uddannelsesplaner UU-vejlederen har valgt at eksportere fra UVvej. For at man i SkoleIntra kan få adgang til uddannelsesplanerne i forbindelse med udarbejdelse af elevplaner, skal man blot sende denne XML-fil til SkoleIntra-serveren.

Man sender filen til SkoleIntra ved at gå til Admin > Import/eksport > Import af elevoplysninger > Import af uddannelsesplaner fra UV-Data. Her udpeger man XML-filen og klikker på Send-knappen.

Så snart XML-filen er sendt til serveren, er der adgang til elevernes uddannelsesplaner i resursespalten i højre spalte i elevplanværktøjet. Herfra er der er mulighed for at indsætte oplysningerne i elevplanen.