Infokiosk er et tillægsmodul til SkoleIntra. Modulet giver mulighed for at etablere en informationsskærm, der kan fremvise information fra SkoleIntra uden brugerindgriben, fx dagens aktiviteter, nyheder og skemaændringer. Infokiosk kan rumme et ubegrænset antal præsentationer, der hver kan bestå af et ubegrænset antal sider. Præsentationer kan bestå af følgende sidetyper:

 Læs mere om Infokiosk her:

Sådan oprettes eller vælges en præsentation i Infokiosk


 

 Man kan vælge eller oprette nye præsentationer i PersonaleIntra under Admin > Infokiosk. Administrator har altid adgang til redigeringsdelen. Administrator kan give andre medarbejdere adgang til redigeringsdelen ved at markere feltet Adgang til Infokiosk-menuPersonaleIntras rettighedsstyring under Admin > Adgangskoder > Brugernes koder og rettigheder.

Vælg præsentation

Klik på for at tilføje en ny præsentation eller vælg blandt de eksisterende i valgboksen. Man kan kun vælge een af gangen. Når Infokiosken startes, kører præsentationen i en uendelig løkke. For hver 10. gennemløb genindlæses sidelisten fra serveren. Hvis man ændrer på indholdet af siderne i en kørende præsentation, slår ændringen derfor automatisk igennem med en vis forsinkelse.

En ny præsentation opbygges på følgende måde:

Indstillinger

For hver præsentation skal der foretages nogle grundindstillinger, der bestemmer, hvordan præsentationen vises på informationsskærmen:
 


 

Punktet Aktiver slideshow er en "hovedafbryder", der giver mulighed for at aktivere eller deaktivere en præsentation. Hvis præsentationen ikke er aktiv, vil den ikke kunne vises i Infokiosk.

Præsentationer kan vises i et almindeligt browservindue eller i fuld skærm uden menubjælke og ikoner mm. Man kan tilføje et sidehoved bestående af en smal bjælke i toppen af skærmbilledet. Sidehovedet kan indeholde en valgfri tekst. Der er valgmulighed mellem en række typografiark, der bl.a. bestemmer farvevalg og skrift.

Man kan nu få Infokiosk til automatisk at scrolle, hvis indholdet af en side fylder så meget, at det ikke alt sammen kan ses på skærmen på en gang. Marker feltet Autoscroll for at få lange tekster til at rulle opad, så man også kan se de nederste linjer.

Der er mulighed for at placere et link i sidehovedet. Linket vises højrestillet i sidehovedet. Linket er kun relevant, hvis præsentationen vises på en trykfølsom skærm, eller hvis der er tilknyttet en mus til den computer, som præsentationen vises på.

Ved Sideskift efter vælger man standardindstillingen for, hvor hyppigt sider skal skifte i den valgte præsentation. Standardindstillingen overstyres af værdien for sideskift på den enkelte side, men tjener som udgangspunkt ved oprettelse af nye sider.

Overgangseffekt ved sideskift understøttes ikke længere af moderne browsere, så denne mulighed er fjernet i SkoleIntra 5.2.

Det er muligt at indlægge en længere pause i præsentationen, fx om natten. Det kan være relevant for at undgå, at præsentationen stopper med en fejlmeddelelse i forbindelse med genstart af SkoleIntra-serverne. Serverne genstartes hver nat mellem kl. 2 og kl. 4. Hvis man fx indlægger en pause mellem kl. 1:00 og kl. 5:00 om natten, vil Infokiosken stoppe inden den mister kontakten til serveren, og starte inden personale og elever møder på skolen om morgenen.

Sideliste

Listen over de sider, der skal vises i en valgt præsentation, udvælges i denne formular:
 


 

Der kan vælges mellem en række sidetyper:

Til visse dynamiske sider kan der vælges en parameter, som indskrænker visningen til fx en enkelt afdeling, aktivitetstype eller reservationsemne.

Følgende sider tager en parameter:


Hvis der anføres en afdeling ved opslag fra ElevIntra, vises alle opslag, hvor afdelingens klasser er i målgruppen. Ellers vises kun opslag, som alle klasser har adgang til at se.

Under Sideskift efter fastlægger man hvor mange minutter og sekunder, siden skal vises, før der skiftes til næste side. Hvis siden indeholder mere tekst, end man umiddelbart kan se på skærmen, kan præsentationen benytte autoscroll for at vise de nederste linjer. Ved autoscroll skal man være omhyggelig med at vælge et passende tidsinterval for sideskift, så tidsrummet passer med den tid, det tager at scrolle igennem siden.

Ved at ændre tidsangivelserne i Tidsrum kan kan lave præsentationer, der er forskellige på forskellige tidspunkter af døgnet, og start- og slutdato for præsentationen angives ud for Periode. Markeringerne ud for Vises bestemmer, om siden skal vises hver dag i visningsperioden, eller om den kun skal kunne ses på bestemt ugedage.

Normalt forbliver siderne i sidelisten efter visningsperioden, så man evt. kan genbruge dem på et senere tidspunkt. Sådanne sider kendes på, at de vises med grå skrift i sidelisten. Ønsker man, at en side automatisk skal fjernes fra sidelisten, når den ikke længere vises, skal man markere feltet Slet permanent efter visningsperiode. Automatisk slettede poster i sidelisten kan ikke genskabes. Hvis man fortryder, skal man oprette en tilsvarende post påny.

Hvis en side skal fjernes midlertidigt fra præsentationen, kan man skjule den uden at slette siden ved at fjerne markeringen i feltet Aktiv.

Dokumenter fra Skoleporten

Her er der en genvej til Skoleportens dokumentarkiv, så det er let at tilføje, ændre eller slette dokumenter, som kan bruges i en præsentation i Infokiosk.

Brugerdefineret layout

Hvis man ikke er tilfreds med de indbyggede typografiark, kan man vælge det brugerdefinerede layout. Her er der frit spil for brugere med kendskab til CSS til at ændre farver, tegnsæt, skriftstørrelse mm.

Adgangsstyring

Der er mulighed for at låse en præsentation, så den kun kan vises på computere med bestemte IP-numre eller på computere, hvor et selvvalgt kodeord er gemt i en cookie. Derved forhindres, at uvedkommende kan få adgang til fortrolige oplysninger ved at linke direkte til en præsentation, som er tiltænkt en lukket modtagergruppe. Bemærk at man ikke kan bruge metoden med IP-numre, hvis den lokale computer ikke har et fast IP-nummer.

Nulstil

Hver gang man starter en Infokiosk-præsentation, gemmes oplysninger om computerens IP-nummer samt sessionens og præsentationens ider. Hvis en præsentation afbrydes i utide, bliver de gemte data ikke slettet, og de kan undertiden genere, når man igen skal starte Infokiosken. Derfor har man mulighed for at nulstille oplysningerne i den tabel, der registrerer kørende præsentationer.

 

Sådan startes en præsentation i Infokiosk


 

Start Infokiosk

Infokiosken startes ved at klikke på Start Infokiosk, eller ved at indtaste følgende webadresse i browserens adresselinje: http://<domænenavn>/infoweb/infokiosk.asp.

Man kan stoppe en præsentation midlertidigt ved at trykke på mellemrumstasten, så man får tid til at læse oplysningerne på skærmen. De automatiske sideskift genoptages, når man igen trykker på en tast.

Præsentationer, der kører i fuldskærmstilstand, kan afbrydes ved at trykke ALT + F4.

Start en specifik præsentation

Man kan starte en specifik præsentation fra et link eller direkte fra browserens adresselinje ved at tilføje en parameter, fx ?Kiosk=4. I dette eksempel: http://<domænenavn>/infoweb/infokiosk.asp?Kiosk=4, startes den præsentation som har nummer 4. Nummeret på en præsentation findes ved at vælge den ønskede præsentation, holde musen henover Start Infokiosk, og hernæst aflæse nummeret i statuslinjen i browseren. Se illustrationen herunder: