Skolefritidsordningen har sit eget menupunkt i PersonaleIntra. Under Koordination > SFO er der adgang til moduler med oplysninger, som er relevante for personalet i skolefritidsordningen. Det drejer sig om modulerne:

Hvis skolen ikke har en skolefritidsordning, anbefales det, at administrator deaktiverer menupunktet under Admin > Indstillinger > Menusystem. Fjern fluebenet i feltet Aktiv for menupunktet SFO for at deaktivere det.
 

Oversigt over børn i SFO

Under Koordination > SFO > Oversigt over børn i SFO kan man for hver klasse markere, om eleverne går i skolefritidsordningen eller ej, og til hver elev kan der vælges afdeling og kontaktperson. Der kan evt. tilknyttes en mødeplan og en bemærkning. Administrator kan oprette op til 5 brugerdefinerede felter til yderligere oplysninger.
 

Besked til børn og forældre

Her er en indgang til beskedsystemet, der er målrettet til skolefritidsordningen. Som modtagere kan man vælge børn og forældre til børn, som er tilmeldt SFO. Hvis der mangler forældre i listen over modtagere, så kan det skyldes, at de pågældende forældre ikke er aktive brugere af ForældreIntra. Man kan nemlig kun sende til forældre, som har været inde i Forældre og har valgt en personlig adgangskode.
 

Aktivitetskalender for SFO

Man kan se en aktivitetskalender med alle aktiviteter, der vedrører SFO´en under Koordination > SFO > Aktivitetskalender for SFO. Denne kalender er et uddrag af skolens aktivitetskalender, som viser de aktiviteter, hvor aktivitetstypen er "SFO-aktivitet". Det er valgfrit, om man opretter, ændrer eller sletter aktiviteter her eller under Koordination > Aktiviteter. Husk ved oprettelse af nye aktiviteter for skolefritidsordningen at vælge aktivitetstypen SFO-aktivitet.
 

Nyt fra SFO

Personalet i SFO´en har mulighed for at informere lærere, elever og andre interesserede om nyt fra skolefritidsordningen ved hjælp af databasen Nyt fra SFO. Databasens indhold bliver vist i såvel PersonaleIntra, ElevIntra og på Skoleporten. Nyt fra SFO redigeres fra menupunktet Koordination > SFO > Nyt fra SFO. Når man opretter nyheder, bestemmer man samtidig, hvor længe nyheden skal gemmes i databasen. Efter udløbsdatoen slettes nyheden automatisk. Læs mere om denne form for nyheder på siden Nyt fra...


Ugeplaner for SFO

Her er der adgang til at oprette og redigere ugeplaner specielt til børn i SFO´en. Skolefritidsordningens ugeplaner er skabelonbaserede, de redigeres i SkoleIntras editor, og de kan målrettes til hele SFO´en eller til en enkelt afdeling. Ved oprettelsen kan man vælge en startdato for visning af ugeplanen. Børn, som er tilmeldt SFO, og deres forældre kan se ugeplanerne i henholdsvis ElevIntra og ForældreIntra, hvor de vælge på samme måde som skolens ugeplaner.


Statistik over børn i fritidsordningen

Her vises en specificeret liste over drenge, piger og børn i de enkelte afdelinger samt en samlet opgørelse af børn i hele fritidsordningen. Listen bygger på de registreringer, som er foretaget under Koordination > SFO > Oversigt over børn i SFO.
 

Standardlister

Der er mulighed for at danne og udskrive en række forskellige standardskemaer og -lister over børn i SFO´en. Lister kan evt. gemmes i samlemapper i SkoleIntra ved at klikke på eller som Excel-regneark på brugerens egen computer ved at klikke på
 

Brugerdefinerede lister

Her kan man selv angive kriterier for udtræk af data vedr. børn i SFO og få dannet lister på grundlag af disse kriterier.
 

Billeder af børnene

Her kan man se billeder af børnene fra en afdeling eller fra hele SFO´en.
 

Tabulex SFO

Hvis webtjenesten Tabulex SFO i ForældreIntra er aktiveret, og brugerens cpr-nummer er lagt ind i SkoleIntras personalekartotek, så kan man skifte til programmet Tabulex SFO via dette link uden at skulle logge ind en gang til.
 

MinInstitution

Hvis webtjenesten MinInstitution er aktiveret og man er logget ind i PersonaleIntra med UNI-Login, så kan man skifte til programmet MinInstituion via dette link uden at skulle logge ind en gang til.
 

Genveje på SFO-side

I ElevIntra og ForældreIntra er der adgang til en oplysningsside om SFO´en. Denne side giver et samlet overblik over, hvad der sker i fritidsordningen. Eleverne finder SFO-siden i ElevIntra under Eleven > Mine hold. Forældrene finder siden i ForældreIntra under SFO > Oplysninger om SFO.

SFO-siden er født med nogle standardgenveje, som man ikke kan slette, men evt. deaktivere. Desuden er der mulighed for, at man kan tilføje sine egne links til eksterne resurser.
 

Dokumenter på SFO-side

Her kan man placere dokumenter, som elever og forældre skal have adgang til via SFO-siden i ElevIntra og ForældreIntra. Hver afdeling har sine egne dokumenter. Skal dokumenterne være tilgængelige for børn og forældre i alle afdelinger, skal man i valgboksen Afdeling vælge "Alle afdelinger".
 

Skiftende billeder på SFO-side

SFO-siden kan vise en billedserie som et slideshow på SFO-siden i ElevIntra og ForældreIntra. Hver afdeling har sit eget slideshow. Der er ikke mulighed for at lave et slideshow, som vises i alle afdelinger.

Hvis man vil have flere billedserier, kan man oprette fotoalbum. På SFO-siden kan man få vist links til de nyeste fotoalbum for SFO-afdelingen.
 

Elementer på SFO-side

Her kan man ændre placeringen af elementer på SFO-siden i ElevIntra og ForældreIntra og evt. udelade visse elementer. Hver afdeling kan have sin egen opbygning af SFO-siden.