Denne vejledning refererer til den gamle Skoleport. Den gamle skoleport kan ikke længere anvendes.  Derfor opfordres skolerne til hurtigst muligt at skifte over til den nye Skoleport.


Skoleporten er skolens informationsportal med bred information om skolen til alle interesserede. Portalen er ikke kodeordsbeskyttet og er derfor åben for alle. Skoleporten er et tillægsprodukt til PersonaleIntra, som giver let adgang til at fremstille og vedligeholde skolens officielle hjemmeside, selv for brugere som gerne vil undgå at skulle beskæftige sig med HTML-koder og links. Skoleporten bygger principielt på to ting:


 

Skoleporten kan tilpasses skolens behov på utallige måder. Der er valgmuligheder mellem forskellige designskabeloner og en række forsidetyper.

Den tætte integration mellem Skoleporten og PersonaleIntra kommer bl.a. til udtryk ved, at administrationen af Skoleporten foregår i PersonaleIntra. Når man installerer Skoleporten, aktiveres automatisk et ekstra menupunkt i PersonaleIntras admin-menu, der giver mulighed for at tilpasse og ajourføre skolens informationsportal. Klik på punkterne herunder for at se nærmere på mulighederne:

Vedligeholdelse



 

 

Opslagstavlen


På forsiden af skolens informationsportal er der en opslagstavle, hvor skolen kan gøre opmærksom på nye muligheder i Skoleporten eller give korte beskeder til forældre og andre interesserede. Opslagstavlen vedligeholdes via administrationsmodulet på PersonaleIntra. Til hvert opslag kan der knyttes en ikon og et link til en internetside.

Alle opslag skal have en offentliggørelsesdato og en løbetid. Opslag vises først på offentliggørelsesdatoen. Det er således muligt at indtaste opslag, som først skal vises på et senere tidspunkt. Sådanne opslag bliver automatisk vist i Skoleporten på offentliggørelsesdagen og indtil udløbsdatoen.

Skoleportens opslagstavle er en den af den fælles opslagstavle for PersonaleIntra, ElevIntra, ForældreIntra og Skoleporten. Læs mere om opslagstavlen her
 



Dokumenter i skolens informationsportal

Skoleporten består som ovenfor nævnt blandt andet af dokumenter, som skolen selv lægger ind.

Dokumenthåndteringen i Skoleporten foregår på samme måde som vedligeholdelsen af PersonaleIntras dokumentarkiv. Man følger denne fremgangsmåde, når man vil tilføje et dokument på skolens hjemmeside:

  1. Dokumentet klargøres og gemmes på egen computer med et dækkende filnavn
  2. Man åbner dernæst PersonaleIntra, går til Admin > Skoleporten og vælger Dokumenter på Skoleporten
  3. Her finder man den mappe eller undermappe, hvor dokumentet hører hjemme, og sender det til webserveren med send-funktionen
     


 

Med denne simple procedure, der minder meget om almindelig filhåndtering i Windows, kan man vedligeholde informationerne på skolens hjemmeside. I dokumenthåndteringen har man følgende muligheder
 

    Send et dokument til en mappe på webserveren
      Opret et nyt dokument i den indbyggede editor
    Opret en ny mappe
    Omdøb eller rediger et dokument 
    Slet et dokument på webserveren
    Gå til overliggende mappe
    Flyt dokument til anden mappe

Dokumenter på skolens informationsportal kan være dokumenter, som er fremstillet med almindelige kontor-programmer og gemt i de almindeligste filformater. Skoleporten kan håndtere følgende formater:
 

       DOC     Microsoft Word
  XLS Microsoft Excel
  PUB Microsoft Publisher
  PPT Microsoft PowerPoint
  TXT Ren tekst
  PDF Acrobat Reader
  HTM HTML-generelt format til web
  JPG Billeder
  GIF Tegninger

HTML-formatet er det mest velegnede format til hjemmesider. De fleste gængse kontorprogrammer kan gemme dokumenter som web-side i HTML-format. Dokumenter i andre formater kan anvendes i Skoleporten, med det tager længere tid, før de vises på skærmen. Hvis man fx vælger at åbne et Word-dokument i DOC-format, så skal brugerens web-browser først starte et Word-plugin, før dokumentet kan vises. Det anbefales derfor, at man så vidt muligt gemmer alle dokumenter til udgivelse på skolens informationsportal i HTML-format eller fremstiller dem ved hjælp af den indbyggede editor.

I Skoleportens dokumentarkiv skal man ikke tænke på at binde dokumenterne sammen ved hjælp af links (henvisninger). Skoleporten danner automatisk links på grundlag af den mappe- og filstruktur, som finde på webserveren i mappen /infoweb/indhold.
 

Aktuelle meddelelser

På forsiden af Skoleporten kan man få vist en liste over aktuelle dokumenter. Listen indeholder links til dokumenter i mappen Nyheder/Aktuelt. Dette menupunkt er en genvej til dokumenterne i den nævnte mappe, så det er nemt at publicere aktuelle sager.
 

Informationssider

PersonaleIntras informationssider giver en let adgang til at offentliggøre information til forældre og andre interesserede på Skoleporten. Informationssiderne kan benyttes som et alternativ til dokumenter lavet i den indbyggede editor, eller dokumenter som uploades til Skoleporten. Man skal dog være opmærksom på, at oplysningerne på informationssiderne bliver gemt i en database.

Følgende informationssider er til rådighed:

Informationssiderne laves ved hjælp af en indbygget, brugervenlig editor. I editoren kan man skrive tekst og indsætte billeder, links og skillelinjer. Teksten kan formateres på mange måder. Editoren er en wysiwyg-editor, som automatisk danner HTML-kode. Der er mulighed for at redigere direkte i HTML-koden, hvis man skulle få brug for det. Hvis man ikke ønsker at bruge en eller flere af disse informationssider, kan menupunktet deaktiveres under Admin > Skoleporten > Menupunkter og links.

Når informationssiderne vises i Skoleporten, benyttes ovenstående titler som overskrift. Det er dog muligt at ændre overskriften, så den passer bedre til skolens sprogbrug. De tilhørende dynamiske sider i Skoleporten ændrer dog ikke filnavn, selv om overskriften ændres. For eksempel beholder den dynamiske side Skolens kontor.asp dette filnavn, selv om sidens overskrift ændres til Skolens ledelse eller noget helt andet.

Ugens nyhedsbrev til forældre

Skoleporten rummer en facilitet til dannelse af nyhedsbreve til forældrene svarende til PersonaleIntras medarbejderinfo. Her kan skolen udfylde et skema med oplysninger om, hvad der skal ske i den pågældende uge. Man kan vælge at starte med et skema, der automatisk henter ugens eksterne aktiviteter fra aktivitetskalenderen, så man kun behøver at tilføje evt. yderligere oplysninger. En anden mulighed er at importere ugens medarbejderinfo og foretage evt. rettelser, før nyhedsbrevet gemmes og dermed offentliggøres på Skoleporten.

Via Internet vil forældrene kunne holde sig orienteret om, hvad der sker på skolen ved at kigge på ugebrevene. Der er et direkte link til ugebrevene på forsiden af Skoleporten under Aktuelle meddelelser. Der er mulighed for at se ugebreve for både indeværende, kommende og tidligere uger.

Forældre og andre interesserede kan tilmelde sig en postliste, så de automatisk får besked pr. e-mail, når der er offentliggjort et nyt nyhedsbrev.
 

Sammenlignelig brugerinformation

Denne mulighed for at redigere information til Skoleporten er omtalt på en særskilt hjælpeside. Klik her for at gå til denne side.
 

Det elektroniske skoleblad

Man kan bruge Skoleporten til at udgive skoleblade i elektronisk form. Disse skoleblade virker på samme måde som avisernes online-udgaver med en forside, der giver overblik i overskriftsform, og som rummer links til de bagvedliggende artikler. Klik her for at læse mere om de elektroniske skoleblade.

 

Debatforum for forældre

Skoleporten rummer et elektronisk debatforum, hvor fx hele forældrekredsen, forældrene i en bestemt klasse eller en anden gruppe med tilknytning til skolen kan udveksle synspunkter om et udvalgt emne. Dette debatforum administreres fra PersonaleIntra under Admin > Skoleporten > Debatforum for forældre. Her oprettes, styres og nedlægges de forskellige debatrum, der danner rammen om kørende debatter på Skoleporten. De enkelte debatrum kan beskyttes af kodeord, så kun personer i målgruppen kan se indlæggene og deltage i debatten.

Indstillinger for forside

Skoleporten kan indstilles til at vise en af følgende forsidetyper: Statisk forside, informativ forside, nyhedsorienteret forside, journalistisk forside eller ekstern forside. For hver hovedform er der en række redigeringsmuligheder. Mulighederne varierer efter den valgte forsidetype:
 

    Statisk forside Her er der kun mulighed for en overskrift, et forsidebillede og en billedtekst
    Informativ forside Den informative forside rummer en række forskellige elementer, som man kan til- og fravælge og ordne efter behag under Forsidens elementer
    Nyhedsorienteret forside     Viser den seneste nyhed fra nyhedsarkivet
    Journalistisk forside Viser det nyeste nummer af det elektroniske skoleblad
    Ekstern forside Her linkes til en webside, som ikke behøver være en del af SkoleIntra

Hvis man har valgt informativ forside, har man en række muligheder for at få vist netop de informationer på forsiden, som man ønsker. Der er bl.a. indstillingsmuligheder for:

Man kan vælge imellem følgende elementer på PersonaleIntras forside:

Desuden er der mulighed for at indstille følgende:

Konfiguration


 


Skoleporten kan tilpasses de lokale præferencer på mange måder.

 
Designskabelon

Der er mulighed for at vælge mellem 10 forskellige opbygninger af forside og menuer.
 

   

 

Menupunkter og links

Skoleporten har fra starten følgende menupunkter i hovedmenuen foroven eller i venstre side af skærmen: Om skolen, Nyheder, Informationer, Aktiviteter, Kontakt og Søg. Man er imidlertid ikke bundet til netop disse 6 kategorier. Hvert menupunkt kan omdøbes efter behag, og der kan tilføjes flere punkter til menuen, hvis det ønskes.

Til hvert punkt i hovedmenuen tilknyttes en undermenuside, der kan indeholde et antal faste links til enten dynamiske sider, statiske sider eller eksterne websider samt en liste over dokumenterne i en given mappe. I designskabelon 6, 8,9 og 10 erstattes undermenusiden af en folde-ud-menu.

Hovedmenupunkter og tilhørende dokumentmapper oprettes/ændres i denne formular:
 


 

Man kan tilknytte en tastaturgenvej til et menupunkt. For at bruge tastaturgenveje til at navigere i Skoleporten, skal man gøre følgende:

I designskabelon 8, 9 og 10 kan man tilknytte websider til hovedmenupunkter. Websiderne vises i Skoleportens indholdsramme, når en bruger klikker på et punkt i hovedmenuen.
 


 

Websiderne aktiveres med at sætte flueben i det viste felt, og de redigeres i SkoleIntras indbyggede editor. Man kommer frem til redigeringssiden ved at klikke på rediger-ikonet ud for det ønskede menupunkt på oversigtssiden over punkter i Skoleportens hovedmenu.

Når man opretter menupunkter under et punkt i hovedmenuen, kan man vælge mellem at linke til

Dynamiske sider vælges fra en valgboks, der indeholder en liste over alle Skoleportens forprogrammerede asp-sider. Det er muligt at tilføje en parameter til linket, idet enkelte af de dynamiske sider accepterer en parameter. Her er et eksempel på anvendelse af parameter. Følgende dynamiske sider accepterer en parameter:
 

DYNAMISK SIDE PARAMETER EKSEMPEL
AktiviteterEfterKategori.asp Kategori Overskrift ?Kategori=Kursus&Overskrift=Kurser
AktiviteterEfterType.asp Aktivitetstype ?Aktivitetstype=7
Dokumentliste.asp Overskrift Mappe Sortering ?Overskrift=Referater&Mappe=
/Infoweb/Indhold/Referater&Sortering=filnavn
VisLinksEfterKategori.asp Kategori ?Kategori=Dansk



Layout

Skoleportens layout kan ændres på en række punkter. Mulighederne for at tilpasse udseendet til lokale præferencer varierer lidt fra skabelon til skabelon.

a) Menulayout

Man kan fx selv vælge baggrundsmønster til Skoleportens menufelt og farve på menupunkterne. Der kan vælges menubaggrund og farver til hver designskabelon. Baggrundsbilleder til skabelonerne gemmes i separate mapper. Brugerne kan selv tilføje nye gif- og jpg-billeder, så valgmulighederne øges, og så Skoleporten kan tilpasses individuelle ønsker. Indstillingerne sker under Admin > Skoleporten > Layout > Menulayout.

b) Sidelayout

Her fastlægges udseendet af Skoleportens sider. Man kan vælge en baggrundsfarve, som går igen i alle sider, eller man kan lægge et tapet ind på siderne i form af et baggrundsbillede, der valgfrit kan placeres i midten af skærmen, i et af hjørnerne eller fliselægges. Top- og bundtekst kan fjernes, hvilket fx kan være ønskværdigt, hvis Skoleportens sider skal integreres i en eksisterende hjemmeside.

Man kan bestemme udseendet af de bjælker, som vises øverst på Skoleportens forside. Bjælken kan vises eller skjules, og man kan bestemme tekst- og baggrundsfarve og evt. baggrundsbillede i bjælken.

Desuden kan man bestemme udseendet af de menusider, der kommer frem, når man klikke på et menupunkt i hovedmenuen i designskabelon 1, 2, 3, 4, og 5. Der er følgende tilpasningsmuligheder på undermenuerne:

Indstillingerne sker under Admin > Skoleporten > Layout > Sidelayout

c) Brugerdefineret layout

Under sidelayout kan man vælge brugerdefineret layout i nederste valgboks. Med brugerdefineret layout menes, at Skoleporten benytter et stylesheet, som skolen selv har mulighed for at tilpasse. Det brugertilpassede typografiark bruges til at styre farve, skrifttyper, tegnstørrelse mm i Skoleportens forside, menusider, dynamiske sider og evt. dokumenter i stedet for en af de faste layoutmuligheder. Hvis man ønsker at ændre der brugedefinerede layout, kan man redigere typografiarket under Admin > Skoleporten > Layout > Brugerdefineret layout



Kontaktoplysninger

Forside-layoutet "Forside med én spalte plus kontaktoplysninger" viser oplysninger om skolen i en spalte til højre for de øvrige oplysninger. Kontaktoplysningerne er en redigerbar html-side, så skolen kan frit designe spalten efter lyst og behov. Kontaktoplysningerne redigeres i en editor under Admin > Skoleporten > Kontaktoplysninger.
 

Genveje

Designskabelon7 viser genveje i højre spalte på undermenusiderne. Disse genveje er links til websider på Skoleporten eller til html-sider på andre websteder på nettet. Man kan bruge genvejene til at fremhæve vigtige eller aktuelle informationer. Der er kun adgang til at tilføje, ændre og slette genveje, hvis man benytter designskabelon7 i Skoleporten.
 

Forsidetype

Forsiden på Skoleporten kan tilpasses skolens smag og behov.

Der er 6 hovedformer:

  1. Statisk forside: Vælg en statisk forside, hvis du ønsker, at Skoleportens forside skal bestå af et fast billedet og en permanent velkomsthilsen.
  2. Informativ forside: En informativ forside er opbygget på samme måde som forsiden i PersonaleIntra med hurtig adgang til aktuel information om fx aktiviteter, aktuelle meddelelser og opslagstavle.
  3. Nyhedsorienteret forside: I den nyhedsorienterede forside er de offentlige nyheder fra PersonaleIntras nyhedsarkiv trukket frem på Skoleportens forside.
  4. Journalistisk forside: Hvis man ønsker en mere fortællende forside på Skoleporten, kan man vælge den journalistiske model, hvor man vedligeholder forsiden som en slags online-avis med muligheder for at opbygge forsiden af artikler med billeder og links i lighed med ElevIntras webaviser.
  5. Link til ekstern forside: Vælg en vilkårlig html-side som forside i Skoleporten. Der kan henvises til en html-side på samme server eller til en side på enhver anden webserver på nettet.
  6. Ekstern startside: Vælg en vilkårlig html-side som startside i Skoleporten. Startsiden vises kun én gang pr. session. Derefter vises den informative forside, når man vælger Forside i menuen. Startsiden kan være en html-side på samme server eller til en side på enhver anden webserver på nettet.
     


Dynamiske sider

Skoleporten rummer mere end 70 forskellige dynamiske sider med meget forskelligt indhold. Skoleportens dynamiske sider har en indbygget beskyttelse, der forhindrer, at uvedkommende får adgang til oplysninger, som skolen ikke ønsker offentliggjort. For at få adgang til en dynamisk side, skal den markeres som åben. Det gælder både, hvis man ønsker at oprette et menupunkt, der linker til siden i Skoleporten, og hvis man ønsker at lave en henvisning til den dynamiske side fra en vilkårlig andet webside.

Følgende dynamiske sider er til rådighed:
 

AktiviteterEfterKategori Viser delmængde af aktivitetskalenderen. Siden kaldes med parametre, fx ved i feltet "Parameter" at skrive ?Kategori=Kursus&Overskrift=Kurser. Aktiviteter indtastes i PersonaleIntra under Koordination > Aktiviteter.
AktiviteterEfterType Viser aktiviteter i aktivitetskalenderen, som tilhører en given aktivitetstype. Siden kaldes med en parameter, fx ?Aktivitetstype=7, hvis man kun ønsker, at kalenderen skal vise aktiviteter af en bestemt aktivitetstype. Aktiviteter indtastes i PersonaleIntra under Koordination > Aktiviteter. Aktivitetstypens ID vises i statuslinjen, når man peger på redigeringsikonet under Admin > Tilpasning > Aktivitetstyper.
Aktivitetskalender En oversigt over alle aktiviteter i skolens aktivitetskalender, der er markeret som eksterne. Aktiviteter vises månedsvis eller for hele skoleåret.
Brugerbaser Læseadgang til de brugerbaser i PersonaleIntra, som er markeret som offentlige. Brugerbaser oprettes og vedligeholdes i PersonaleIntra under Databaser > Brugerbaser.
Brugerinformation Sammenlignelig brugerinformation om skolen omhandlende grundoplysninger, principper, oplysninger om elever og lærere, bygninger og lokaler samt skolens karaktergivning mm. Brugerinformation indtastes i PersonaleIntra under Admin > Skoleporten > Sammenlignelig brugerinformation.
Dagens aktiviteter En sider, der automatisk viser en liste med alle eksterne aktiviteter i aktivitetskalenderen for dags dato. Aktiviteter indtastes i PersonaleIntra under Koordination > Aktiviteter.
Dokumentliste Denne side danner automatisk links til alle dokumenter i en given mappe under /Infoweb/Indhold. Siden tager tre parametre: Overskrift, Mappe og Sortering. Her er et par eksempler:

/Infoweb/Dokumentliste.asp?Overskrift=Referater&Mappe=
/Infoweb/Indhold/Skolebestyrelsen/Referater&Sortering=filnavn

/Infoweb/Dokumentliste.asp?Overskrift=Referater&Mappe=
/Infoweb/Indhold/Skolebestyrelsen/Referater&Sortering=dato
E-mailadresser En liste, der viser de ansattes e-mailadresser fra personalekartoteket. E-mailadresser vises kun for de medarbejdere, som har givet tilladelse til, at disse oplysninger må offentliggøres. De ansattes e-mailadresser hentes fra PersonaleIntras personalekartotek under Databaser > Personale > Personalekartotek.
Debatforum Et offentligt debatsted på Skoleporten, hvor alle kan deltage. Debatrummene fastlægges i PersonaleIntra under Admin > Skoleporten > Debatforum for forældre, og adgangen kan passwordbeskyttes.
Elektronisk skoleblad En webavis med informationer til omverden om skolens hverdag. Det elektroniske skoleblad redigeres i PersonaleIntra under Admin > Skoleporten > Elektronisk skoleblad, og det består af en forside med korte uddrag og links samt en række uddybende nyhedsartikler.
Elevernes hjemmesider En oversigt med links til elevernes egne hjemmesider. Rummer både links til hjemmesider, som er registreret i PersonaleIntras elevkartotek, og til evt. websider, som eleverne har lavet med ElevIntras webside-værktøj. Kun offentliggjorte websider vises.
Elevrådsmedlemmer Siden viser en oversigt over elevrådets medlemmer. Det er muligt at klikke på navnet og få flere oplysninger om medlemmet, herunder evt. se et portrætbillede af vedkommende. Oplysningerne redigeres i PersonaleIntra under Databaser > Elever > Elevrådet.
Feriekalender Siden viser en oversigt over ferie- og fridage. Oplysningerne hentes fra ferietabellen, der vedligeholdes under Admin > Tilpasning > Ferier, fridage og skemafrie perioder.
Forslag til skolebestyrelsen OBS. Denne side er fjernet på grund af eksempler på misbrug. Forældre kan kontakte skolebestyrelsen via ForældreIntras beskedsystem.
Fællesdokumenter En oversigt over de fællesdokumenter, som eleverne har fremstillet i ElevIntra, og som er offentliggjort i Skoleporten.
Fællesnetkurser Siden viser en oversigt over de kurser, man udbyder fra et Fællesnet/en kommune. Normalt kan fællesnettets brugere se kurserne på selve fællesnettet; men da flere kommuner udbyder kurser på tværs af kommunegrænserne og fællesnettene, er der her en mulighed for at eksponere kursusudbuddet for andre end fællesnettets egne brugere.
Galleriet Et elektronisk billedgalleri, hvor man kan se udstillinger af billeder, som eleverne har lavet i ElevIntra under menupunktet Klassen > Udstillinger. Billederne vises som selvkørende slideshows. Kun offentliggjorte udstillinger vises.
Generel information om
skolen
En informationsside, hvor man i PersonaleIntras editor opretter og vedligeholder en html-side med tekst og billeder om skolen. Redigeres i PersonaleIntra under Admin > Skoleporten > Informationssider.
Handlingsplaner En informationsside, hvor man i PersonaleIntras editor opretter og vedligeholder en html-side om diverse handlingsplaner, evt. i form af korte uddrag samt links til den fulde ordlyd. Redigeres i PersonaleIntra under Admin > Skoleporten > Informationssider.
Indholdsfortegnelse En automatisk dannet liste over alle dokumenter og dynamiske sider i Skoleporten. Man kan klikke på de enkelte punkter i indholdsfortegnelsen for hurtigt at skifte til den ønskede side.
Information fra
skolebestyrelsen
En informationsside, hvor skolen/skolebestyrelsen kan oprette og vedligeholde en html-side, der orienterer om seneste nyt om skolen set fra skolebestyrelsens synsvinkel. Redigeres i PersonaleIntra under Admin > Skoleporten > Informationssider eller af skolebestyrelsen selv i skolebestyrelsens redigeringsdel i Skoleporten.
Information fra skolen En informationsside, hvor skoleledelsen i PersonaleIntras editor kan oprette og vedligeholde en html-side, der orienterer om seneste nyt om skolen set fra skoleledelsens synsvinkel. Redigeres i PersonaleIntra under Admin > Skoleporten > Informationssider.
Inspektørens spalte En informationsside, hvor skolelederen i PersonaleIntras editor kan oprette og vedligeholde en html-side, der kan fungere som en slags leder. Redigeres i PersonaleIntra under Admin > Skoleporten > Informationssider.
Klassernes ugeplaner Her kan forældre og andre interesserede se ugeplaner med oplysninger om klassernes aktiviteter og lektier. Ugeplanerne laves af lærerene i PersonaleIntra under Samarbejde > Ugeplaner.
Klasseråd Denne dynamiske side viser oplysninger om forældrerepræsentanter i klasseråd mm.
Klasseskemaer Her ses klassernes skoleskemaer for indeværende skemaperiode. Der er mulighed for at vælge andre skemaperioder. Hvis skolen benytter fleksibel planlægning, afspejler denne dynamiske side det redigerede klasseskema. Skemaer redigeres i PersonaleIntra under Admin > Skemaer.
Kontaktforældre Her vises en liste med navn og klasse på de forældre, der er valgt som kontaktforældre i de forskellige klasser.
Kurser på Fællesnettet En liste over kurser på Fællesnettet. Oplysningerne om kurserne redigeres på Fællesnettet under Koordination > PSC > Interne kurser.
Lokaleskemaer Her kan man se lokaleskemaer med angivelse af skemalagt undervisning i indeværende skemaperiode. Der er mulighed for at vælge andre skemaperioder. Hvis skolen benytter fleksibel planlægning, afspejler denne dynamiske side det redigerede lokaleskema. Skemaer redigeres i PersonaleIntra under Admin > Skemaer.
Lærernes links Her vises alle links fra lærernes linksamling, som ønskes offentliggjort i Skoleporten. Linksamlingen ajourføres i PersonaleIntra under Links > Linksamling.
Lærerskemaer Her ses lærernes skemaer for indeværende skemaperiode. Der er mulighed for at vælge andre skemaperioder. Hvis skolen benytter fleksibel planlægning, afspejler denne dynamiske side det redigerede lærerskema. Skemaer redigeres i PersonaleIntra under Admin > Skemaer.
Lærerteam En oversigt over klasseteam, årgangsteam, fagteam og lign. De forskellige team oprettes i PersonaleIntra under Databaser > Personale > Lærerteam.
Nyhedsarkiv Her ses den aktuelle nyhed fra PersonaleIntras nyhedsarkiv Der er links til andre offentlige nyheder i arkivet. Nyhedsarkivet vedligeholdes under Arkiv > Nyheder.
Nyt fra elevrådet En dynamisk side, der afspejler ElevIntras modul "Nyt fra elevrådet". Kun offentlige nyheder er tilgængelige i Skoleporten. Nyhederne redigeres af elevrådsmedlemmer i ElevIntra under Skolen > Elevrådet.
Nyt fra kontoret En dynamisk side, der afspejler PersonaleIntras modul "Nyt fra kontoret". Kun offentlige nyheder er tilgængelige i Skoleporten. Kontoret opretter nyheder i PersonaleIntra under Admin > Fra kontoret > Nyt fra kontoret.
Nyt fra SFO En dynamisk side, der afspejler PersonaleIntras modul "Nyt fra SFO". Kun offentlige nyheder er tilgængelige i Skoleporten. Nyheder oprettes i PersonaleIntra under Koordination > SFO > Nyt fra SFO.
Nyt fra skolebestyrelsen En dynamisk side, der afspejler kategorien Skolebestyrelsen i elementet NytFra. Nyheder oprettes i PersonaleIntra under Admin > Indstillinger > Forside > Nyheder i Nyt fra..., men kan også oprettes af skolebestyresmedlemmer i Skolebestyrelsens redigeringsdel.
Nyt fra skolebiblioteket En dynamisk side, der afspejler PersonaleIntras modul "Nyt fra skolebiblioteket", hvor man fx kan offentliggøre oplysninger om nye undervisningsmaterialer. Kun offentlige nyheder er tilgængelige i Skoleporten. Nyheder oprettes i PersonaleIntra under Koordination > PSC > Nyt fra skolebiblioteket.
Offentlige blogs Her kan man læse lærernes blogs. Der er kun adgang til blogs, som lærerne har valgt at offentliggøre i Skoleporten.
Opslagstavlen Skoleportens opslagstavle styres af skolens ansatte fra PersonaleIntra under Admin > Skoleporten > Skoleportens opslagstavle. Denne opslagstavle er uafhængig af opslagstavlerne i PersonaleIntra, ElevIntra og ForældreIntra.
Ordensregler En informationsside, hvor skolen kan oprette og vedligeholde en html-side, der rummer evt. regler for elevernes opførsel. Redigeres i PersonaleIntra under Admin > Skoleporten > Informationssider.
Oversigt over klasselærere En liste over skolens klasser med angivelse af, hvem der er klasselærer eller klasselærere i klassen. Oplysningerne om klasserlærerne redigeres i PersonaleIntra under Admin > Tilpasning > Klasser og klasselærere.
Personalefotos Fotooversigt over skolens medarbejdere. Oversigten viser kun fotos af de medarbejdere, som har givet tilladelse til offentliggørelse af portrætbillede i Skoleporten.
Postlister En dynamisk side, hvor interesserede kan tilmelde (eller framelde) sig evt. åbne postlister. Abonnenter på en postliste vil modtage e-mails om nyheder fra skolen. Postlisterne styres fra menupunktet Admin > Postlister PersonaleIntra.
Samarbejdspartnere Her kan man se navn og kontaktoplysninger på eksterne samarbejdspartnere. Det kan fx være skolepsykologen, UU-vejlederen, sundhedsplejersken og skoletandlægen.
SBI_Grundoplysninger Direkte link til den side i sammenlignelig brugerinformation, som giver grundoplysninger om skolen.
SBI_Profil Direkte link til den side i sammenlignelig brugerinformation, som fortæller om skolen pædagogiske profil.
SBI_Faktuelle_Oplysninger Direkte link til den side i sammenlignelig brugerinformation, som indeholder faktuelle oplysninger.
SBI_Bygninger Direkte link til den side i sammenlignelig brugerinformation, som fortæller om skolens bygninger og lokaler.
SBI_Faellesnet Her kan du se brugerinformation fra alle skolerne på Fællesnettet. Kan kun anvendes på et Fællesnet.
SFO elevtal En automatisk optælling af børn i fritidsordningen fordelt efter afdeling.
SFO kalender En liste med den delmængde af skolens aktivitetskalender, der tilhører aktivitetstypen SFO-aktivitet. Aktiviteter tilføjes i PersonaleIntra under Koordination > Aktiviteter.
SFO personale En delmængde af personalekartoteket, hvor personalekategorien er SFO-personale. Personaleoplysninger redigeres i PersonaleIntra under Databaser > Personale > Personalekartotek.
SFO ugeplaner Her er der adgang til ugeplaner for skolefritidsordningen. Ugeplanerne redigeres i PersonaleIntra under Koordination > SFO > Ugeplaner for SFO.
Sitemap Her er en oversigt over menupunkter og dokumentmapper i Skoleporten.
Skolebestyrelsen Kontaktoplysninger, præsentationer og evt. billeder af skolebestyrelsens medlemmer. Listen over skolebestyrelsesmedlemmer vedligeholdes i PersonaleIntra under Databaser > Skolebestyrelsen.
Skolebestyrelsens
redigeringsdel 
Her er der adgang til en kodeordsbeskyttet redigeringsdel, hvor skolebestyrelsens medlemmer kan gemme dokumenter i såvel et åbent som et lukket dokumentarkiv, og hvor de selv kan ændre personlige oplysninger som navn, adresse, telefonnumre ol. Dokumenterne i det åbne arkiv kan ses af alle i Skoleporten. Det lukkede arkiv er et beskyttet område til internt brug i skolebestyrelsen. Skolebestyrelsens område giver endvidere adgang til et lukket debatforum og til at redigere siden Information fra skolebestyrelsen.
Skolebestyrelsens kalender  En liste med den delmængde af skolens aktivitetskalender, der tilhører kategorien Skolebestyrelsen. Aktiviteter tilføjes i PersonaleIntra under Koordination > Aktiviteter.
Skolens elevtal En automatisk optælling af elever i PersonaleIntras elevkartotek - fordelt på klasser og køn. Elevkartoteket ajourføres i PersonaleIntra under Databaser > Elever > Elevkartotek.
Skolens fotoalbum Adgang til billeder i skolens fotoalbum. Billederne lægges ind i PersonaleIntra under Værktøj > Skolens fotoalbum. Kun offentlige billedmapper ses.
Skolens kontor En informationsside, hvor man kan oprette og vedligeholde en html-side, der rummer oplysninger om skolens ledelse og administration, træffetider, telefonnumre mm. Redigeres i PersonaleIntra under Admin > Skoleporten > Informationssider.
Skolens målsætning En informationsside, hvor man kan oprette og vedligeholde en html-side, der rummer målsætning, virksomhedsplan og lign, evt. i form af korte uddrag samt links til den fulde ordlyd. Redigeres i PersonaleIntra under Admin > Skoleporten > Informationssider.
Skolens personale En oversigt over skolens medarbejdere. For hver medarbejder vises flere eller færre oplysninger afhængig af indstillingerne i personalekartoteket. Man kan indskrænke visningen til en bestemt personalekategori ved at angive kategorien i en parameter, fx ved at skrive linket http://domænenavn/Infoweb/DynamiskeSider/Skolens personale.asp?Kat=Pædagoger i feltet "Link til ekstern webside". Den fulde sti skal angives. Oplysningerne om skolens medarbejdere hentes fra PersonaleIntras personalekartotek under Databaser > Personale > Personalekartotek.
Skolens ringetider En oversigt over lektioner og ringetider hentet fra PersonaleIntras databaser. Ringetiderne kan ændres i PersonaleIntra under Admin > Tilpasning > Ringetider.
Søg på Internet En simpel søgeformular til hurtige opslag i Google.
Søg på Skoleporten Fritekstsøgning i Skoleportens dokumenter og databaser. Følgende databasebaserede oplysninger indgår i søgningen: Sammenlignelig brugerinformation, informationssider og elektroniske skoleblade.
Telefontavle En liste med oplysninger om adresse og telefonnumre på skolens medarbejdere. Listen viser kun oplysninger, som må offentliggøres jvf. indstillingerne i PersonaleIntras personalekartotek. Oplysningerne i personalekartoteket ajourføres under Databaser > Personale > Personalekartotek.
Ugens nyhedsbrev Viser en ugeplan med oplysninger fra skolen til skolens forældrekreds. Planen udarbejdes af skolens kontor på basis af aktivitetskalenderen eller medarbejderinfo under Admin > Skoleporten > Ugebrev til forældre.
Vis skemaændringer Viser et klasseskema for en given klasse. Ændringer i skemaet markeres med gult. Skemaet fortæller, hvem der skal være vikar. Skemaændringer oprettes i PersonaleIntra under Admin > Fra kontoret > Vikarskemaer.
VisLinksEfterKategori En dynamisk side, der kan danne en liste med den delmængde af Lærernes links, hvor kategorien er som angivet i en parameter. Parameteren kan fx være ?Kategori=Dansk. Linksamlingen ajourføres i PersonaleIntra under Links > Linksamling.
Webaviser Giver adgang til de webaviser, som eleverne har lavet i ElevIntra under menupunktet Undervisning > Avisværksted. Kun offentliggjorte aviser er tilgængelige.
Årsplaner Her er der adgang til de årsplaner, som lærerne lægger ind i PersonaleIntra underSamarbejde > Årsplaner. Lærerne bestemmer selv, om planerne skal vises i Skoleporten.

  


Dokumenter

Her vælger man, hvordan dokumenter skal åbne i Skoleporten. Html-dokumenter kan vises med samme layout som de dynamiske sider, så man opnår en større layoutmæssig sammenhæng i sitet. Overskriften i sidehovedet dannes automatisk ud fra filnavnet på html-dokumentet.
 

Besøgstæller

Dette link fører til en side, hvor man kan se, hvor mange gange Skoleporten har været besøgt siden en bestemt dato. På siden er det mulighed for at nulstille tælleren. Besøgstælleren kører, uanset om tælleren er synlig på Skoleportens forside eller ej.

 

Adgangsstyring

Her kan administrator styre de forskellige brugeres adgang til at lægge information på Skoleporten. Nogle indholdselementer som fx. opslagstavlen vil være normalt interessante for de fleste lærere, mens andre dele typisk kun skal kunne ændres af skolens ledelse.

Menupunktet Aktuelle meddelelser er genvej til at lægge dokumenter i mappen Infoweb/Indhold/Nyheder/Aktuelt. Det er dokumenterne heri, der vises på forsiden under Aktuelle meddelelser. Adgang til dokumenterne i denne mappe styres sammen med adgangen til det øvrige dokumentarkiv.

Kun administrator har adgang til menupunktet Adgangsstyring.
 

 

Afprøvning



Når man har ændret indhold eller konfiguration, vil der ofte være behov for at kontrollere, om ændringerne er slået igennem på den tilsigtede måde. Derfor er der på administrationssiden et link til Skoleporten, så man hurtigt kan skifte til hjemmesiden og se efter, om det hele virker efter hensigten.
 
 

Tekstversion af Skoleporten


 


Tekstversionen af Skoleporten er udformet, så den tilgodeser brugere med funktionsbegrænsninger.
 

I designskabelon 5 - 10 kan tekstversionen åbnes via en ikon på Skoleportens forside. Ikonen er udformet som et T. I de øvrige designskabeloner skal der oprettes et menupunkt i menusystemet, hvis man vil give adgang til tekstversionen. Brug et af følgende links: