Hvad er et billedarkiv?

Med de digitale kameraers indtog i skolen er billedmængden blevet overvældende. Nogle billeder fortjener at blive gemt og husket. Hvor gemmer man elektroniske billeder, så det er muligt at finde dem igen? PersonaleIntras billedarkiv er løsningen.

Der er ikke nogen begrænsning på, hvor mange billeder man kan gemme i billedarkivet, men det vil være hensigtsmæssigt at foretage en kritisk gennemgang med passende mellemrum. 

Billedarkivets billeder kan genfindes ved hjælp af:

 

Billedarkivets send-funktion


 

PersonaleIntra har en indbygget upload-mulighed, hvormed du kan sende billeder til billedarkivet via internettet. I forbindelse med upload kan man skalere billederne til en passende størrelse. Vi anbefaler størrelsen 700 x 525 punkter. Ved skalering bibeholdes højde/bredde-forholdet. Hvis billederne er meget store, kan det dog anbefales, at man skalerer billederne i et billedbehandlingsprogram, inden man sender dem til serveren, idet man ellers belaster server og netforbindelse unødigt.

Administrator bestemmer hvilke brugere, der har adgang til at uploade billeder under Admin > Adgang > Brugernes koder og rettigheder.
 

 

Find billeder i oversigtslister


 

Man kan få et hurtigt overblik over billederne i billedarkivet ved at vælge Arkiv > Billeder. I oversigtsform vises filnavne, mappenavne og datoer, der fortæller, hvornår billederne sidst er ændret. 

Klik på filnavnet for at se billedet i fuld størrelse eller klik på ikonerne for at tilføje eller slette billeder i billedarkivet:
 

Søg efter billeder i billedarkivet
Se miniaturebilleder af billederne i en mappe
Vis mappens billeder som et slideshow
Tilføj en ny mappe i billedarkivet
Send et billede til den aktuelle mappe i billedarkivet
Kopier billeder fra den valgte mappe til skolens fotoalbum
Gem mappens billeder som zip-fil på egen computer. Bogstaverne æøå i filnavne forvanskes ved zipning. Vi kender pt. ingen løsning på dette problem.
Rediger navn eller billedoplysninger
Flyt eller kopier mappe
Flyt eller kopier billeder til en anden placering. Evt. også Dropbox og Wizkids Google Apps.
Slet billedet

 

Gennemse billeder i billedarkiv


 

Man kan få vist billederne i billedarkivet som små mini-billeder. Vælg Arkiv > Billeder og klik på ikonen . PersonaleIntra henter herefter alle billeder i den aktuelle mappe og viser dem i lille format. Hver side viser max. 10 thumbnails. Hvis der er flere end 10 billeder i mappen, er der mulighed for at bladre mellem siderne. 

Hvis man klikker på et mini-billede, vises det pågældende billedet i fuld størrelse.
 

 

Find billeder med søgefunktionen


 

Billedarkivets søgefunktion giver mulighed for at søge på tværs af mapper inden for billedarkivet. Vælg Arkiv > Billeder og klik på ikonen for at aktivere søgesiden. Man kan søge i billedoplysninger eller dato for sidste ændring.

Ved søgning i billedoplysninger vises alle de billeder, ved hvilke søgestrengens bogstaver forekommer i filnavn, beskrivelse eller i kildeangivelse. Ved søgning tages ikke hensyn til store/små bogstaver.

Ved søgning på dato kan man vælge mellem at få vist billeder, der er


Kopier til fotoalbum


 

Man kan kopiere udvalgte billeder fra en mappe i billedarkivet til skolens fotoalbum. Ved kopieringen skal man angive et navn på fotoalbummet, en kategori og en beskrivelse. Desuden skal man markere, om fotoalbummet skal offentliggøres i ElevIntra, ForældreIntra og/eller Skoleporten. Man vælger billeder fra mappen ved at holde CTRL-tasten nede, mens man klikker på de ønskede filnavne i en valgboks. Kun billeder i JPG-format kan benyttes i fotoalbummet.