Man kan eksportere data fra en Skolekom kalender i formatet ICalendar - ICal. Dette format kan importeres til Skoleintra. Andre kalenderprogrammer kan også eksportere data i ICalendar-formatet, og disse data vil også kunne importeres.
 

I SkoleKom vælges Eksporter i kalenderen - og man vælge formatet iCalendar (.ics). Når man vælger OK gemmes filen på ens egen computer under et valgfrit navn.

Filen kan efterfølgende uploades til SkoleIntra.

Inden importen skal man tage stilling til, om kalenderdata skal importeres som personlige aktiviteter eller skoleaktiviteter. Skoleaktiviteter bliver synlige for alle brugere, og derfor skal man være påpasselig med, at man ikke kommer til at offentliggøre personlige kalenderdata.

Hvis man i Skolekoms kalender har oprettet aktiviteter med forskellige mødedeltagere vil disse blive søgt importeret også. I Skolekoms kalender er angivet deltagernes Skolekomnavn - og SkoleIntra søger så at finde vedkommendes initialer i sin personaledatabase.

Hvis man i Skolekom har angivet en anden kalender/gruppe, som fx. Skolebi 545003 - så kan denne gruppe mødedeltagere ikke importeres.

Nogle aktiviteter kan i Skolekom være oprettet med en ´alarm´. Denne alarm konverteres i SkoleIntra til en huskeseddel, der vil dukke op på Min forside på den angivne dato.

Hvis importen mislykkes, kan man gendanne personalekartoteket som det så ud før importen, ved at gå til siden Admin > Import/eksport > Import af kalenderdata og fortryde importen.