KMD Educa Personale har en skemaservice, der kan levere data online til SkoleIntra uden download og upload af filer. Denne service er kun tilgængelige for kunder, der anvender KMD Educa Personale.

Man kan overføre skemaer fra KMD Educa Personaletil SkoleIntra via denne skemaservice. 
 

 

Sådan hentes skemaer fra KMD Educa Personale


 Hvis man vil overføre skemadata fra KMD Educa Personale, skal man gøre dette inde fra KMD Educa Personale. Se vejledning om dette i KMD Educa Personale. 
Inden man overfører første gang skal man dog lige aktivere en webtjeneste i SkoleIntra - se herunder.

Aktivér webtjenesten
Hvis man tidligere har aktiveret webtjenesten for at kunne overføre vikaroplysninger, så behøver man ikke gøre det igen.

En forudsætning for, at man kan overføre data fra KMD Educa Personale er, at man først har aktiveret webtjenesten KMD Educa Personale- import af vikar og skema. Dette sker i SkoleIntra under Admin > Tilpasning > Webtjenester.

På siden hvor denne webtjeneste aktiveres, skal man notere sig det unikke InstitutionsID. Dette ID skal lægges ind i KMD Educa Personale. Se vejledning om dette i KMD Educa Personale.

Når tjenesten er aktiveret, sættes importkilderne (som kan ses via Admin > Import/Eksport > Vælg importkilder) automatisk til at være KMD Educa Personale både for vikarimport og skemaimport.
Obs: Man skal være opmærksom på, at hvis man senere deaktiverer webtjenesten fra KMD Educa Personale, så er importkilderne blevet nulstillet, og man skal selv manuelt vælge andre importkilder. 

Hvis man ønsker at kunne importere skemaer fra et andet eksternt skemalægningsprogram (fordi man ikke bruger KMD Educa Personaletil skema - men kun til vikar), kan man manuelt vælge dette program som en anden importkilde.

Når webtjenesten er aktiveret og KMD Educa Personale er blevet indstillet til det, kan man overføre skemaer fra KMD Educa Personale- uden at skulle gøre yderligere i SkoleIntra.

Når man har overført data fra KMD Educa Personale, vil man kunne umiddelbart kunne se disse i skemaet under fx Koordination > Skemaer.
En overførsel fra KMD Educa Personale noteres også i loggen under Admin > Log > Tracking af brugeradfærd

Ved gentagne overførsler fra den samme periode bliver skemaoplysningerne i PersonaleIntra overskrevet for den periode man overfører. Eventuelle manuelle rettelser lavet i SkoleIntra kan således forsvinde ved en fornyet overførsel fra KMD Educa Personale. 

Sikkerhedskopi og gendannelse
Umiddelbart inden selv overførslen sker, dannes der automatisk en sikkerhedskopi af skemadata i SkoleIntra. Efter endt overførsel bør man straks undersøge, om den ser ud til at være vellykket, fx. via Koordination > Skemaer. Skulle dette ikke være tilfældet, kan man i SkoleIntra under Admin > Import/Eksport > Skemaer finde et link, hvor man kan gendanne de oprindelige data.

Hold i skemaet
Hvis man bruger holdbetegnelser i skemaet i KMD Educa Personale, så kan disse også anvendes i SkoleIntra.
Det forudsætter dog to ting:

1. At holdnavnene i KMD Educa Personale er unikke. Dvs. det går ikke an, at et hold som fx IDRP både bruges i 4A og 4B - og i 7A, 7B og 7C.

2. At de klasse- og holdnavne man anvender i KMD Educa Personale også findes i SkoleIntras liste over hold (Databaser > Elever > Hold). Dog skal evt. mellemrum i holdnavnet erstattes af en underscore i SkoleIntra. Dvs. at et hold der hedder 1-2 IDRD i KMD Educa Personale skal hedde 1-2_IDRD i SkoleIntra.

Man kan sammenligne brugen af klasse- og holdnavne via Admin > Skemaer  > Undersøg klasse- og holdbetegnelse i hhv. skema og klasselisten - eller Databaser > Elever > Hold > Hold og skemaer

Hvis man anvender holdbetegnelser i skemaet, som ikke er oprettet i SkoleIntra, så vises disse lektioner ikke.

Skemaperioder
I KMD Educa Personale kan man anvende skemaperioder af forskellige længder, fx hele skoleåret, skoleåret fra august til nytår eller fra påske til sommerferien.

Ved overførslen af skemaer fra KMD Educa Personale til SkoleIntra overføres disse skemaperioder ikke. I stedes oprettes skemaperioder af en uges varighed - og lektionerne lægges ind i disse skemaperioder i forhold til de datoer der var anført i KMD Educa Personale.

Så en lektion, der ligger i halvåret fra august til nytår lægges kun ind i de uger, der dækker august-december.