Grundskemaets lektioner kan suppleres med et lag af frie skematekster. Hver fri skematekst kan være max. 40 tegn.
Den ekstra tekst kan blive vist under lektionsteksten eller erstatte denne.
Skematekster skrevet i personalets skema vises også i klassens skema - og omvendt.
Skemateksterne kan bruges til at give yderligere oplysninger om en lektion, eller de kan bruges til at skrive et helt andet skema for klassen.

Vælg hvordan de frie skematekster skal vises
Muligheden for at bruge de frie skematekster aktiveres via Tilpasning > Skematype > Frie skematekster
Som standard er der valgt Vises ikke.
Hvis man vil aktivere de frie skematekster skal man vælge om de frie skematekster skal vises under lektionsteksten (og dermed supplere denne) eller om de skal erstatte lektionsteksten helt.

Den indstilling man vælger her kommer til at gælde som standard for alle klasser.
Det er dog muligt at ændre indstilling for hver enkelt klasse. Hvis skolen fx ønsker at 9. klasserne skal se frie skematekster som en erstatning for lektionsteksten, så indstilles dette under  Admin > Skemaer > Klasseindstillinger.

Visning af de frie skematekster i personaleskemaer følger altid skolens standardindstilling.

Redigering af frie skematekster
Man kan skrive de frie skematekster via Admin > Skemaer > Frie skematekster til grundskemaet.

Her skal man tage stilling til om man vil indskrive tekster via en klassesynsvinkel (som er standard) - eller om man vil skifte til en personalesynsvinkel (øv. th. på skærmen).

I klassesynsvinklen vælger man en klasse (evt. først en afdeling) og en skemaperiode. Klassens skema vises derefter med et skrivefelt under hver lektion. Man kan nu skrive tekster ind i skrivefelterne. Når feltet forlades gemmes teksten automatisk.

Hvis de første bogstaver, man skriver, forekommer andre steder i samme klasses skema, så vises der en valgboks med nogle valgmuligheder, som kan bruges til at autoudfylde skrivefeltet.

Hvis man først skriver nogle frie tekster i klassesynsvinklen og derefter skifter til personalesynsvinklen, så vil de indskrevne tekster også være vist i personalets skemaer - og vil kunne redigeres der.

Se hvordan skemaet kommer til at se ud
Det er muligt at se et preview af skemaet. Previewet afspejler hvordan skemaet vil blive vist alle andre steder i Skoleintra - og det følger den indstilling man har valgt. Enten vises den frie skematekst under lektionsteksten eller også erstatter den lektionsteksten.

Slet alle frie skematekster i dette skema
Man kan nulstille alle frie skematekster i det viste skema ved at vælge Slet alle fire skematekster i dette skema.

Indstillinger for visning af skemaet
Dette er en genvej til den side, hvor man vælger, hvordan de fire skematekster skal vises for hver enkelt klasse.

Omdøbning af frie skematekster
En omdøbning af en eller flere frie skematekster sker via Admin > Skemaer > Omdøb frie skematekster.
Hvis der er blevet oprettet en forkert tekst fx. med en stavefejl, kan der være behov for at omdøbe den. Her kan du angive et nyt navn til en Fri tekst. Samtlige forekomster af den valgte frie tekst ændres til det nye navn.