Der findes to slags ugeplaner i SkoleIntra:

Elever og forældre har adgang til begge slags ugeplaner i henholdsvis ElevIntra og ForældreIntra.
 

Ugeplaner for skolen


 


I dette modul kan en klasses lærere lave ugeplaner, som kan gælde som orientering til elever og forældre, men også som information til de øvrige lærere. For hver klasse er der valgmulighed imellem:

I en formularbaseret ugeplan skriver hver lærer oplysninger om sit fag. PersonaleIntra danner automatisk en samlet ugeplan ud fra de enkelte læreres oplysninger. I en skabelonbaseret ugeplan skriver klassens lærere i et fælles dokument, der tager udgangspunkt i en skabelon, så ugeplanerne får samme opbygning uge efter uge.

I ElevIntra, ForældreIntra og/eller Skoleporten vil eleverne og forældrene automatisk have adgang til ugeplanerne, så snart planerne er udgivet. Lærerne kan planlægge kommende uger. Først når en ugeplan udgives, vil den være tilgængelig uden for PersonaleIntra. Man kan fx aftale, at det er klasselærerens opgave at udgive planerne på passende tidspunkter.

Der kan oprettes formularbaserede ugeplaner for hold, men ugeplaner for hold kan ikke være baseret på skabeloner. Ved visning i ElevIntra og ForældreIntra danner SkoleIntra automatisk en kombineret ugeplan med alle oplysninger om elevens klasse og om de hold, som eleven er tilknyttet.

Formularbaserede ugeplaner kan vises alene, sammen med skemaet eller sammen med fagene fra et klasseskema.
 

Oprette en ugeplan

Skabelonbaserede ugeplaner skrives i SkoleIntras indbyggede editor. Formularbaserede ugeplaner derimod oprettes således:

Når man går ind i Samarbejde > Ugeplan (eller Samarbejde > Skema/Ugeplan), vises en valgboks, hvorfra man kan vælge klasse og uge. For den valgte klasse og uge vises en oversigt over evt. allerede oprettede planer. Man kan se, hvem der har indskrevet oplysninger til ugeplanen, og om oplysningerne er udgivet.
 


 

De enkelte medarbejderes bidrag til ugeplanen er markeret som enten Kladde eller Klar til udgivelse. Kun noter, som er markeret med Klar til udgivelse, kan ses af elever og forældre i henholdsvis ElevIntra og ForældreIntra, når planen udgives. Under listen over ugeplannoter kan man se, hvor planen er udgivet.

Man opretter eller redigerer en ugeplansnote ved at vælge en af ikonerne:
 

Klik her for at redigere ugeplaner på en side med faneblade for generelle bemærkninger og for hver skoledag i ugen. Denne metode giver mulighed for at vælge at få et samlet overblik over ens indtastninger eller se klassens skema for de aktuelle skemaperiode.
Med et klik på denne ikon åbnes brugerens ugeskema i et lille vindue. Klikker man på den lektion, som man vil oprette en ugeplan for, skifter man til den normale redigeringsside som beskrevet ovenfor med ugedag, klasse og fag forvalgt.
Her kan man redigere ugeplansnoter direkte i medarbejderens ugeskema. Vælg en uge og klik på en lektion. Noter indskrives i et pop-up vindue. Når man klikker på GEM, lukkes vinduet og et uddrag af noten vises i skemaet. Hvis brugeren har flere lektioner i samme fag og samme klasse på samme dag, vil noten blive vist ved hver af disse lektioner, eftersom ugeplanen ikke er lektionsopdelt.

Det står brugeren frit for at vælge den redigeringsmåde, der passer vedkommende bedst.


Redigering med faneblade

Man skifter mellem afsnittene ved at klikke på fanebladene:
 


 

Man kan vælge at gemme noterne til ugeplanen som færdig plan eller som kladde. Noter, som gemmes som kladde, vil ikke være synlige uden for ugeplanværkstedet i PersonaleIntra.

Man kan redigere en ugeplan for et fag ved at klikke på i linen ud for faget i den valgte uge. Her klikker man også, hvis man ønsker at ændre status fra kladde til færdig plan, som er klar til udgivelse.

Ved at klikke på ikonet  får man mulighed for at kopiere et enkelt afsnit af ugeplanen til en eller flere andre klasser. Der er også mulighed for at kopiere den samlede plan til andre klasser. Ønsker man at kopiere hele ugeplanen, vælger man Kopier ugeplan i højre side af skærmbilledet.

Under Indstillinger er der mulighed for at ændre redigeringsformularen, så den ikke er opdelt i faneblade, men så ugens dage står under hinanden på samme side.

Til højre for listen over noter i ugeplanen findes en række links til ekstra-funktioner:

Se en ugeplan for en klasse

Man kan komme til at se en klasses ugeplan ved at vælge klasse og uge og derefter klikke på linket Vis/udskriv ugeplan. En klasses ugeplan udgøres af oplysninger om alle de fag, som klassens lærere har skrevet ind for den pågældende uge. Hvis både, dansk-, matematik- og engelsklærer skriver hver sin ugeplan, vil PersonaleIntra udarbejde en samlet ugeplan for de tre fag. Den samlede ugeplan kan udskrives og uddeles til eleverne. I ElevIntra, ForældreIntra og Skoleporten kan man se ugeplanen, hvis den er udgivet. Man kan evt. udskrive den færdige plan på papir til omdeling til udvalgte elever.

Lærerteamet kan også vælge at redigere klassens skema (åbent skema) - og få dette vist sammen med ugeplanen. Se Indstillinger.

Man kan også være opmærksom på, at ugeplanen kan bruges i et lærerteam til at holde hinanden gensidigt orienteret om, hvad der foregår i klassen.
 

 

Indstillinger

Man kan for hver klasse vælge imellem, om man ønsker at benytte

Her ses et eksempel på en formularbaseret ugeplan, der også viser klasseskemaet


Vælger klassens lærere at benytte skabelonbaserede ugeplaner, så skal man desuden vælge den skabelon fra skabelonsamlingen, som skal styre ugeplanernes opbygning.

Findes der ikke en skabelon i skabelonsamlingen med den ønskede udformning, kan man starte med at oprette en ny skabelon under Værktøj > Dokumentskabeloner og derefter vælge den nye skabelon under Samarbejde > Ugeplaner > Indstillinger


Udgive en ugeplan

Ugeplaner kan ses af elever, forældre og andre interesserede i ElevIntra, i ForældreIntra og på Skoleporten. For at en plan kan ses her, skal den først udgives. Klik på linket Udgiv ugeplan, når alle lærere har skrevet deres bidrag til planen, og vælg hvor planen skal offentliggøres. Man kan fx aftale, at det er klasselærerens opgave at udgive planerne på et bestemt tidspunkt hver uge. Dennne udgivelsesprocedure gør det let at forberede planer i god tid, før de skal offentliggøres.


Kopiere en ugeplan

Hvis flere klasser arbejder tæt sammen og benytter samme ugeplan, kan man effektivisere arbejdet ved at skrive ugeplanen ind for en af klasserne og kopiere den til de øvrige klasser, når ugeplanen er skrevet færdig. Klik på linket Kopier ugeplan for at kopiere den aktuelle klasses ugeplan til en eller flere andre klasser. 


Udsende ugeplan til abonnenter

PersonaleIntra giver mulighed for automatisk at udsende ugeplaner pr. e-mail til abonnenter. Der er en speciel postliste for ugeplanerne, som forældre og andre interesserede kan tilmelde sig. Postlisten er klassedelt, så abonnenterne kun får besked om ugeplaner for den eller de klasser, de er interesserede i. Tilmelding og evt. framelding foregår i Skoleporten. Lærere kan dog også tilmelde fx en klasses elever eller forældre en bloc i PersonaleIntra under menupunktet Admin > Postlister

Klik på linket Send ugeplan som e-mail for at sende ugeplanen direkte til abonnenternes elektroniske postkasser.

Følgende forudsætninger skal være opfyldt, for at man kan benytte postlistefunktionen:

Læs mere om postlisterne her.
 

 

Ugeplaner til skolefritidsordningen


 


Under Koordination > SFO > Ugeplaner for SFO er der mulighed for at oprette ugeplaner, hvor man angiver aktiviteter mm. for børn i skolefritidsordningen. Ugeplanerne er elektroniske dokumenter, som udarbejdes i en editor på grundlag af en skabelon. Alle med adgang til at vedligeholde oplysninger for SFO kan skrive i ugeplanen. Se evt. rettighedsstyringen under Admin > Adgang > Brugernes koder og rettigheder. Ugeplanen er låst, mens en bruger redigerer den, så der ikke er risiko for, at to brugere overskriver hinandens tilføjelser.

Skabeloner til ugeplaner kan oprettes/ændres under Værktøj > Dokumentskabeloner > Rediger skabelon. Kun skabeloner med kategoribetegnelsen Ugeplaner kan vælges ved oprettelse af nye ugeplaner.

Ugeplaner har en offentliggørelsesdato. Ved at vælge en fremtidig dato kan man i ro og mag udarbejde ugeplaner for kommende uger, uden at de er synlige i ElevIntra og ForældreIntra. Fra offentliggørelsesdagen vil ugeplanerne være tilgængelige for børn, som er tilmeldt skolefritidsordningen, i ElevIntra under Eleven > Ugeplaner og for deres forældre i ForældreIntra under Information > Ugeplaner.

Eleven vil have en oversigt over ugeplaner i stil med denne i ElevIntra: