PersonaleIntra rummer en database over skolens videobånd og dvd´er til undervisningsbrug. Databasen findes ved at vælge Databaser > UV-materialer. Lærerne kan søge efter videobånd eller dvd´er med en fritekstsøgning, og skolebiblioteket kan vedligeholde databasen.

Her følger en beskrivelse af, hvordan man:

Databasen over dvd´er betjenes på samme måde som databasen over videobånd.
 

Søg efter et videobånd


 

Når man vælger at se Skolens videobånd, vises en søgeformular, hvor man skriver et ord (evt. blot en del af et ord), man vil søge efter. Man behøver ikke kun skrive ord fra titlen. Man kan fx også søge efter et båndnummer eller et ord, der står i feltet Bemærkning.

Alle videobånd, der opfylder søgekriterierne, vises herefter i en formularvisning. Man kan få oplysninger om båndnummer, titel, decimalklasse, fagområde, emne, klassetrin, slettetidspunkt, materialekode,  bruger og en bemærkning.

Med Oversigts-ikonet kan man få en oversigt over alle videobånd på listeform. Ved at klikke på videobåndets titel, kan man få alle oplysninger om båndet at se i en formular.
 

Redigere oplysninger om videobånd


 

Hvis man vil redigere oplysningerne om et videobånd eller tilføje en ny post, skal man skifte til oversigtsvisning ved at klikke på ikonen   i søgeformularen.

I listen over samtlige bånd kan man med tilføj-ikonet åbne en formular, hvor man indskriver data om båndet, der skal tilføjes databasen. Man kan indskrive følgende oplysninger: Båndnummer, titel, decimalklasse, fagområde, emne, klassetrin, slettetidspunkt og en bemærkning, der fx. kan indeholde en kort beskrivelse af båndets indhold. Man skal huske at vælge Video som medium.

Materialekoden kan bruges frit. Fx. kan man angive DFI for film fra Det Danske Filminstitut  eller NY, hvis man vil kunne søge alle nye materialer ud.

Afslut oprettelsen ved at vælge knappen Opdater database.

Slette-ikonet sletter det valgte bånd. Der spørges en ekstra gang, inden sletningen sker, så man kan nå at fortryde!

Rediger ikonet ud for hvert bånd åbner en formular med data om det valgte bånd. Nu kan indholdet af de enkelte felter redigeres. Når redigeringsarbejdet er afsluttet, vælges knappen Opdater database.
 

Oprette et menupunkt


 

Hvis man vil finde et bestemt videobånd kan man altid bruge søgefunktionen. Men af og til vil skolebiblioteket gerne formidle en oversigt over bestemte film til lærerne. Det kan fx. være film fra Det Danske Filminstitut eller blot de nyeste film.

Til dette formål kan man oprette et nyt menupunkt, der henviser til en side, der viser et uddrag af videobåndene i basen. Dette gøres - af PersonaleIntras administrator - fx. i menuen  Admin > Tilpasning > Menusystem  > Databaser - og undermeuen UV-materialer.

Ved at angive en parameter til filen videobånduddrag.asp, kan man finde de videobånd, man gerne vil lave en liste over. I ovenstående eksempel finder åbner linket ´mediatek/videobånduddrag.asp?seekstr=DFI´ en side, der viser alle videoer, hvor DFI indgår i materialekoden. Man kan ved at udskifte DFI med fx. NY finde alle videoer, hvor ordet NY indgår i materialekoden.