Skolebestyrelsens redigeringsdel

 

 
 https://sup3.skoleintra.dk/Infoweb/Skolebest/Vejledning.htm#
 
   Om skolebestyrelsens redigeringsdel
  Dokumentarkiver
  Skolebestyrelsens kalender
  Information fra skolebestyrelsen
  Beskedsystemet
  Debatforum
  Kontaktforældre
  Medlemmer af klasseråd mv.
  Personoplysninger
  Advisering
  Adgangskode
 

Om skolebestyrelsens redigeringsdel

Skolebestyrelsens redigeringsdel er et lukket område i Skoleporten for skolebestyrelsens medlemmer. Redigeringsdelen er kodeordsbeskyttet og kræver indlogning. Derved forhindres, at uvedkommende får adgang til redigeringsdelen.

For at få adgang, skal man være oprettet i LærerIntras database over skolebestyrelsesmedlemmer, og man skal have et brugernavn og en adgangskode. Det er skolens SkoleIntra-ansvarlige, der vedligeholder denne database og tildeler brugernavne og adgangskoder til skolebestyrelsens medlemmer.

Hvis skolen anvender ForældreIntra, er det mest hensigtsmæssigt, at forældrerepræsentanter har det samme brugernavn og adgangskode til skolebestyrelsens redigeringsdel som til ForældreIntra. For det første er det lettere at huske ét brugernavn frem for flere, for det andet får skolebestyrelsesmedlemmer direkte adgang til skolebestyrelsens redigeringsdel fra ForældreIntra uden fornyet indlogning. Medarbejderrepræsentanter har direkte adgang til skolebestyrelsens redigeringsdel fra LærerIntra, og elevrepræsentanter har adgang via et menupunkt i ElevIntra.

Når man er logget ind i skolebestyrelsesdelen, kan man adgang til information, som specielt retter sig mod skolebestyrelsens medlemmer, og der er adgang til dokumentarkiver, beskeder og debatfora.

 
Dokumentarkiver

Skolebestyrelsesmedlemmer har adgang til to forskellige dokumentarkiver - et offentligt arkiv og et lukket arkiv.

I det åbne dokumentarkiv kan skolebestyrelsen lægge dokumenter, som forældre og andre interesserede kan se på skolens hjemmeside. Det åbne dokumentarkiv ligger i den nye Skoleport. Kun skolebestyrelsesmedlemmer med adgang til den nye Skoleports administrationsmodul kan tilføje eller slette dokumenter på Skoleporten.

Skolebestyrelsens lukkede dokumentarkiv er et arkiv, som er beregnet til internt brug i skolebestyrelsen. Dokumenterne i arkivet kan kun ses af personer, som er logget ind i skolebestyrelsens redigeringsdel.

Kontaktforældrenes dokumentarkiv er et fælles arkiv for skolebestyrelsen og kontaktforældrene. Her kan skolebestyrelsen lægge dagsordener, referater, baggrundsmateriale til kontaktforældremøder mm.

Kontaktforældrenes og skolebestyrelsens lukkede dokumentarkiver er opbygget på samme måde. Arkiverne kan indeholde to typer af dokumenter:

Der er mulighed for at oprette undermapper til specielle typer af dokumenter, så overblikket bevares.

 
Skolebestyrelsens kalender

Her kan skolebestyrelsesmedlemmer se en oversigt over møder og aktiviteter, som involverer skolebestyrelsen. Listen er et uddrag af skolens samlede aktivitetskalender. Møder og aktiviteter kan oprettes her i redigeringsdelen, men de kan også oprettes af skolen i LærerIntra.

Når man opretter en aktivitet, skal man tage stilling til, at aktiviteten skal offentliggøres. Dvs. om den skal vises i aktivitetskalenderen i Skoleporten, hvor alle kan se, at den finder sted.

 
Information fra skolebestyrelsen

Information fra skolebestyrelsen er et specielt dokument, som vises i Skoleporten (hvis det er aktiveret af den SkoleIntra-ansvarlige). Dokumentet kan opfattes som en slags nyhedsbrev, der kort informerer om skolebestyrelsens arbejde. Dokumentet redigeres i SkoleIntras indbyggede editor.

 
Nyt fra skolebestyrelsen

Her kan skolebestyrelsesmedlemmer oprette nyheder, som kan vises på siden i Skoleporten, hvis det er aktiveret af den SkoleIntra-ansvarlige. Nyheder består af en overskrift og en brødtekst. Der kan tilknyttes et billede og/eller et link, og man kan vedhæfte bilag til nyheder.

Dette menupunkt er kun tilgængelig, hvor den SkoleIntra-ansvarlige har oprettet en kategori under Nyt fra... ved navn "Skolebestyrelsen".

 
Beskedsystemet

I skolebestyrelsens redigeringsdel er der adgang til at sende beskeder til andre skolebestyrelsesmedlemmer, elevrådsmedlemmer, skolens medarbejdere, forældre og elever vha. et internt beskedsystem. Skolebestyrelsens beskedsystem er integreret med beskedsystemet i de øvrige dele af SkoleIntra, men skolebestyrelsesmedlemmer kan ikke i her i skolebestyrelsens redigeringsdel se beskeder, som de har modtaget i egenskab af forældre til børn i skolen. For at se disse beskeder skal man ind i ForældreIntra.

Hvis skolebestyrelsesmedlemmer og elevrådsmedlemmer ikke kan vælges som modtagere af beskeder, skyldes det sandsynligvis, at de ikke er oprette i SkoleIntras databaser. Vedligeholdelsen af disse oplysninger sker i LærerIntra.

Beskedsystemet er ikke baseret på e-mails, men beskeder gemmes direkte ned i SkoleIntras databaser. Derfor kan det interne beskedsystem ikke benyttes til at sende beskeder til folk uden for skolen.

Normalt slettes beskeder i SkoleIntra beskedarkiv automatisk efter 90 dage, men skolen kan ændre beskedernes levetid. Hvis brugeren ønsker at bevare en besked, kan vedkommende gemme beskeden i et beskedarkiv, hvor den bliver liggende, til brugeren manuelt sletter den. Beskedarkivet åbnes via et faneblad i skolebestyrelsens beskedsystem.

 
Skolebestyrelsens debatforum

Skolebestyrelsens redigeringsdel indeholder et debatforum, hvor man kan føre en skriftlig debat i stil med de "newsgroups", man kender på nettet. Der er to typer af debatrum, der adskiller sig ved at have forskellig målgruppe:

a) Debatrum for medlemmer af skolebestyrelsen
Disse debatrum er til interne debatter i skolebestyrelsen. Man kan oprette et ubegrænset antal emner, som alle bestyrelsesmedlemmer kan skrive indlæg om. Indlæggene organiseres i et hiearki, så svar til indlæg ses i sammenhæng med det oprindelige indlæg. Normalt kan kun medlemmer af skolebestyrelsen deltage i debatten, men ved at markere feltet Kontaktforældre i forbindelse med oprettelse af et debatrum kan man invitere kontaktforældrene til at deltage i debatten. Kontaktforældre har adgang til debatten i ForældreIntra.

b) Debatrum for grupper
Deltagerne i debatter for grupper er udvalgte elever, medarbejdere og skolebestyrelsesmedlemmer. Forældre har ikke adgang til gruppedebatter i det nye ForældreIntra, så de kan ikke tilføjes som deltagere. Gruppedebatter kan oprettes af skolebestyrelsen og af skolens medarbejdere. Elever kan ikke selv oprette gruppedebatter. Kun medarbejdere og skolebestyrelsesmedlemmer kan slette evt. upassende indlæg.

 
Kontaktforældre

Her er en liste over kontaktforældre. Oplysningerne vedligeholdes i LærerIntra.

 
Medlemmer af klasseråd mm.

Her er en liste med kontaktoplysninger over de medlemmer af klasseråd, forældreråd og andre forældreudvalg, som er registreret i SkoleIntra. Oplysningerne vedligeholdes i PersonaleIntra.

 
Personoplysninger

Her kan skolebestyrelsesmedlemmer ændre oplysninger om navn, adresse, telefonnumre og e-mailadresse mm. i SkoleIntras databaser. Desuden kan man lægge et portrætbillede ind og tilføje en kort beskrivelse af sig selv. Hvis man ændrer fx telefonnummer her, anbefales det samtidig at oplyse skolesekretæren om ændringerne, så de nye oplysninger også slår igennem i de administrative programmer, som benyttes af skolens administration.

Under Offentliggørelse af personoplysninger kan det enkelte skolebestyrelsesmedlem selv bestemme, hvilke personoplysninger man ønsker vist i Skoleporten. Navn og funktion i skolebestyrelsen kan ikke fravælges.

 
Advisering

Skolebestyrelsesmedlemmer kan få tilsendt en mail, når der er nyt i skolebestyrelsens redigeringsdel. Der adviseres om nye dokumenter, nye debatindlæg og nye beskeder sendt til indbakken i skolebestyrelsens redigeringsdel. Hvis skolebestyrelsesmedlemmet modtager adviseringsmails fra ForældreIntra, vil advisering om nyt i skolebestyrelsens redigeringsdel blive udsendt i samme mail som advisering om nyt i ForældreIntra.

 

Adgangskode

Adgangskoden sikrer, at uvedkommende ikke får adgang til skolebestyrelsens redigeringsdel. Her kan man ændre sin adgangskode. Adgangskoden skal være på mindst 6 tegn. Det anbefales at benytte samme adgangskode til her som i ForældreIntra, så evt. ændringer skal foretages begge steder, da oplysninger om adgangskode til de to dele af SkoleIntra ikke gemmes samme sted.