Man kan importere elevernes og medarbejdernes UNI-Login brugeroplysninger som fx SkolekomID. Elever kan benytte deres brugerID på Skolekom som brugernavn ved indlogning på ElevIntra, hvis oplysningen er registreret i SkoleIntras databaser. Importen af UNI-Login brugeroplysninger opretter ikke nye brugere, men tilføjer/ændrer oplysninger om UNI-Login for de elever/lærere, som allerede findes i SkoleIntras databaser.

a) Import af elevernes UNI-Login oplysninger

Forbered importen af elevdata ved at danne en datafil med Skolekom-oplysninger på en af følgende måde:

Log ind på UNI-Login brugeradministration. Klik på Institutionsoplysninger > Dataudtræk. Marker radioknappen under Elever/st. i afsnittet Institutionens brugere - udvidet format og klik på knappen Hent fil. Gem filen på skrivebordet under filnavnet UNIDATA.FIL. Filen er en semikolonsepareret tekstfil med følgende oplysninger i hver linje:
 


Når ovennævnte datafil er dannet, åbnes siden Admin > Import/eksport > Import af elevoplysninger > Importer UNI-Login brugeroplysninger for at importere elevernes UNI-LoginID mm.

b) Import af medarbejdernes UNI-Login oplysninger

Medarbejdernes UNI-Login-oplysninger importeres på samme måde ved hjælp af dataudtrækket Institutionens brugere - udvidet format fra UNI-Login Brugeradministration, men her skal man markere knappen Ansatte. Når datafilen er downloadet fra UNI-Login Brugeradministration, startes importen i PersonaleIntra på siden Admin > Import/eksport > Import af lærerdata > Importer UNI-Login brugeroplysninger.