Hjælp til afsnit i menuen

Generel information

 
 

Adgang til at redigere SkolePorten


 
Man behøver IKKE at være administrator i PersonaleIntra for at få adgang:
  1. Brugeren skal være oprettet i Personalekartoteket, og brugerens UNI-Login brugernavn skal være angivet
    Databaser > Personale > Personalekartotek - rediger personen
  2. Brugeren skal have adgang til SkolePortmenuen via Brugernes koder og rettigheder
    Admin > Adgang > Brugernes koder og rettigheder - tilføj korrekt sikkerhedsgruppe
  3. Brugeren skal have rettigheder via Adgangsstyring
    Admin > SkolePorten > Adgangsstyring
 

Helt overordnet, så skal man gøre følgende


 
  1. Skab rammerne for siden via menupunktet Layout i administrationsmodulet
  2. Sørg for at lave/uploade noget indhold via menupunkterne under Indhold i administrationsmodulet
  3. Vis dit indhold på hjemmesiden ved at lave Forsider og Menu i administrationsmodulet
  4. Hvis man ønsker hjælp til en funktion i SkolePortens administrationsmodul, så klik på spørgsmålstegnet i øverste højre hjørne
 

Administrationsmodulet


 
I menuen til administration af SkolePorten kan du administrere SkolePortens indhold, og bestemme hvordan SkolePorten skal se ud.
Klik på følgende: Admin > SkolePorten > Gå til SkolePortens administrationsmodul
I den blå menu i venstre side, kan du administrere SkolePortens indhold. Her kan du for eksempel skrive grundlæggende oplysninger om skolen og uploade billeder og dokumenter, som skal kunne vises på SkolePorten.
I den grønne menu i højre side, kan du bestemme hele SkolePortens layout. Du kan for eksempel vælge design-skabelon, widgets til forsiden og tilføje de menu-punkter, der skal være på SkolePorten.
 
 
Ikonerne
 
Vejledning
Uanset hvor du er i SkolePortens administration kan du benytte spørgsmålstegnet til at få hjælp.
Findes på alle sider i øverte højre hjørne.
Vis hjemmesiden
Huset åbner SkolePorten i samme vindue.
Findes i øverste højre hjørne på forsiden af administrationsmodulet Styring af SkolePorten.
Gå tilbage til forrige side
Gå tilbage til forrige side.
Findes i øverste højre hjørne på alle undersider.
 
 
Navigation
 
Gå til forsiden
Gå tilbage til forsiden.
Findes i øverste venstre hjørne på alle undersider. Desuden vises hvilken underside man befinder sig på
 
 

Om SkolePorten


 
SkolePorten er skolens informationsportal med bred information om skolen til alle interesserede. Portalen er ikke kodeordsbeskyttet og er derfor åben for alle. SkolePorten er et tillægsprodukt til PersonaleIntra, som giver let adgang til at fremstille og vedligeholde skolens officielle hjemmeside, selv for brugere som gerne vil undgå at skulle beskæftige sig med HTML-koder og links. Skoleporten kan tilpasses skolens behov på utallige måder. Der er valgmuligheder mellem forskellige designskabeloner og mulighed for at oprette nogle selv.
Den tætte integration mellem Skoleporten og PersonaleIntra kommer bl.a. til udtryk ved, at administrationen af Skoleporten tildels foregår i PersonaleIntra. Når man får aktiveret Skoleporten, aktiveres automatisk et ekstra menupunkt i PersonaleIntras admin-menu, der hedder SkolePorten. 
 
 

Afsnittet vedligeholdelse i menuen


 
I PersonaleIntra
 
 
Opslagstavlen
På forsiden af skolens informationsportal er der en opslagstavle, hvor skolen kan gøre opmærksom på nye muligheder i Skoleporten eller give korte beskeder til forældre og andre interesserede. Opslagstavlen vedligeholdes via administrationsmodulet på PersonaleIntra. Til hvert opslag kan der knyttes en ikon og et link til en internetside.
Alle opslag skal have en offentliggørelsesdato og en løbetid. Opslag vises først på offentliggørelsesdatoen. Det er således muligt at indtaste opslag, som først skal vises på et senere tidspunkt. Sådanne opslag bliver automatisk vist i Skoleporten på offentliggørelsesdagen og indtil udløbsdatoen.
Skoleportens opslagstavle er en den af den fælles opslagstavle for PersonaleIntra, ElevIntra, ForældreIntra og Skoleporten. Læs mere om opslagstavlen her. 
 
 
Ugens nyhedsbrev til forældre
Skoleporten rummer en facilitet til dannelse af nyhedsbreve til forældrene svarende til PersonaleIntras medarbejderinfo. Her kan skolen udfylde et skema med oplysninger om, hvad der skal ske i den pågældende uge. Man kan vælge at starte med et skema, der automatisk henter ugens eksterne aktiviteter fra aktivitetskalenderen, så man kun behøver at tilføje evt. yderligere oplysninger. En anden mulighed er at importere ugens medarbejderinfo og foretage evt. rettelser, før nyhedsbrevet gemmes og dermed offentliggøres på Skoleporten.
Via Internet vil forældrene kunne holde sig orienteret om, hvad der sker på skolen ved at kigge på ugebrevene. Der er et direkte link til ugebrevene på forsiden af Skoleporten under Aktuelle meddelelser. Der er mulighed for at se ugebreve for både indeværende, kommende og tidligere uger.
Forældre og andre interesserede kan tilmelde sig en postliste, så de automatisk får besked pr. e-mail, når der er offentliggjort et nyt nyhedsbrev.
 
 
Den gamle SkolePorts dokumenter
Her kan man finde de dokumenter, der lå på den gamle SkolePort. Det anbefales at få fjernet disse gamle sider, da de stadig er søgbare på Google og andre søgesystemer. Man kan arkviere disse sider ved at gå ind på Admin > SkolePorten > Flyt den gamle SkolePorts dokumenter. Se mere om flytning af dokumenter her.
 
 

Afsnittet viderestilling i menuen


 
Gå til SkolePorten
Klik på dette link for at gå direkte til skolens SkolePort. Vær opmærksom på at linket åbner i et nyt vindue, så hvis der ikke sker noget, når man klikker på linket, så kan det skyldes en popup-blocker.
 
 
Gå til SkolePortens administrationsmodul
Klik på dette link for at komme direkte til SkolePortens administrationsmodul Styring af SkolePorten. Vær opmærksom på at linket åbner i et nyt vindue, så hvis der ikke sker noget, når man klikker på linket, så kan det skyldes en popup-blocker. 
 
 

Afsnittet konfiguration i menuen


 
Adgangsstyring
Her kan administrator styre de forskellige brugeres adgang til at lægge information på Skoleporten. Nogle indholdselementer som fx. opslagstavlen vil være normalt interessante for de fleste lærere, mens andre dele typisk kun skal kunne ændres af skolens ledelse.
Menupunktet Aktuelle meddelelser er genvej til at lægge dokumenter i mappen Infoweb/Indhold/Nyheder/Aktuelt. Det er dokumenterne heri, der vises på forsiden under Aktuelle meddelelser. Adgang til dokumenterne i denne mappe styres sammen med adgangen til det øvrige dokumentarkiv.
Kun administrator har adgang til menupunktet Adgangsstyring.
 
 
Ny eller gammel SkolePort
Her er det muligt at vælge imellem at bruge den gamle eller den nye SkolePort. Den anbefales at vælge at bruge den nye SkolePort, da den gamle SkolePort ikke længere understøttes.
 
 
Flyt den gamle SkolePorts dokumenter
Når man tidlgere tog den Ny Skoleport i brug, importerede man almindeligvis dokumenterne fra den gamle Skoleports dokumentarkiv til en ny placering i Ny Skoleport. Importen fjernede ikke de gamle dokumenter, som stadigvæk er tilgængelige, hvis man kender url'en, og søgemaskiner som fx Google vil stadig finde dem. Derfor kan man med fordel gøre de gamle dokumenter utilgængelige ved at flytte dem til et beskyttet område som fx PersonaleIntras dokumentarkiv. Denne funktion kan benyttes til at flytte Skoleportens dokumenter til mappen Arkiv > Skoleporten i PersonaleIntras dokumentarkiv.