Ofte stillede spørgsmål

Hvordan laver jeg en sikkerhedskopi?

Fra og med version 5.0.0 er der ikke længere mulighed for, at brugerne kan gemme en fuld sikkerhedskopi af SkoleIntras databaser og evt. senere gendanne hele databasen. Ændringen er en konsekvens af en langsigtet strategi om at optimere SkoleIntras databaser, så de bedre kan håndtere det voksende pres fra mange flittige elever, forældre, lærere og andre medarbejdere på skolerne.

Den gamle sikkerhedskopiering var bundet til en databasemodel, som har vist sig at have svært ved at klare det øgede pres. For at give mulighed for at skifte til en mere skalerbar databasemodel, har vi være nødt til at gå væk fra den kendte form for sikkerhedskopiering.

Til gengæld er der indført en ny form for backup, som har en række fordele. Nu gemmer systemet automatisk en kopi af de berørte data, når man laver operationer, som berører mange poster i databasetabellerne, fx

Hvis handlingen mislykkes, eller man fortryder operationen, er der nu mulighed for at gendanne netop de berørte databasetabeller med helt friske data. Derved er mindskes risikoen for, at man overskriver vigtige data med gamle oplysninger fra en forældet sikkerhedskopi.

Den nye backuprutine gemmer kun én generation af data. Hvis man i en nødsituation har brug for at gendanne data fra en ældre sikkerhedskopi, skal det fremover ske i samråd med UNI-C support. Webhotellet gemmer hver nat en kopi af samtlige databaser, og supporten har adgang til disse sikkerhedskopier.

 

FAQ